VPN er et værktøj til at sikre dit privatliv på internettet. Det fungerer som en tunnel for din internetforbindelse. Ingen udenfor kan se, hvad du gør, når VPN’en er slået til — undtagen din VPN-udbyder. Med adgang til alle dine browserdata er din VPN-udbyder en vigtig aktør i dit privatliv online. Men hvordan kan du vide, hvilket VPN du kan stole på blandt de mange muligheder, der findes?
Her er 6 ting, du skal overveje, når du vælger din VPN-udbyder.
Et gratis VPN
kan lyde fantastisk, men sandheden er, at alle virksomheder skal tjene penge for at få dækket deres omkostninger. Nogle gratis VPN’er gør det med reklamer, nogle ved at sælge deres brugeres data. Nogle gange betyder gratis langsommere forbindelseshastighed og færre funktioner.
VPN-markedet er i kraftig vækst, og det har tiltrukket mange nye leverandører. Ikke alle har meget erfaring, og man ved ikke meget om virksomhederne. VPN-løsninger drejer sig om onlinesikkerhed og privatlivets fred, så forlang gennemsigtighed og en anstændig baggrund inden for cybersikkerhed fra din udbyder.
Når du leder efter et VPN, søger du sikkert efter oplysninger online. Du kan finde utallige VPN-sammenligninger og anmeldelser. Nogle af dem er købt, og nogle er uafhængige. Det er ikke altid let at se, hvilke der er upartiske, så vær kritisk i forhold til, hvem du stoler på.
VPN-virksomheder skal følge lovene i deres hjemland. Disse love kan pålægge dem at indsamle, gemme og levere data til myndigheder. Det kan kompromittere dit privatliv. Manglen på love, der styrer indsamlingen og håndteringen af brugerdata, kan også være risikabel. Derfor er det vigtigt at vide, hvor dit VPN kommer fra.
Næsten alle VPN’er påstår, at de ikke opbevarer logge
. Men det er ikke sandt. De fleste VPN’er skal mindst opbevare forbindelseslogge for at levere tjenesten. Men nogle data, eksempelvis din browseroversigt, vil du nok gerne holde privat. Kontrollér din VPN-udbyders påstande, og læs deres privatlivspolitik.
VPN-udbydere lejer servere fra hele verden. Især hvis de tilbyder tonsvis af servermuligheder. Det betyder, at de muligvis har mindre kontrol over hele deres servernetværk. Overvej, hvilke lokationer du har brug for, og gå ikke kun efter den leverandør, der har det største antal servere.
Du synes måske, at du ikke har noget at skjule, men du har masser at beskytte. F‑Secures VPN beskytter din sikkerhed og dit privatliv online. VPN sælger ikke dine data og har en privatlivspolitik, der er så enkel, at alle kan forstå den. F‑Secure har over 30 års erfaring inden for cybersikkerhed, og millioner af brugere har tillid til os. F‑Secure er baseret i Finland, som er et af de lande med EU’s stærkeste dataopbevaringslove.